Jeg er grafisk designer uddannet fra linien for Grafisk Design på Kunstakademiets Arkitektskole i København. Siden min afgang i 2003 har jeg boet og arbejdet i London. Jeg har arbejdet for både større og mindre creative agencies, deriblandt en årrække som senior designer hos Loewy Group og inden da bl.a. hos Frost Design, SAS Design, Innocence (en del af Interbrand) og FutureCity.
Jeg har gennem de seneste år været selvstændig i London, indtil jeg for ganske nylig flyttede med min familie tilbage til Danmark og her er jeg forsat som selvstændig med fokus på visuelle identiteter og koncepter, tryksager, layout og webdesign.
Min erfaring spænder bredt indenfor grafisk design. Jeg har arbejdet med både B2B kunder og consumer produkter, jeg har udviklet og designet kampagner, visuelle identiteter, corporate branding, design guidelines, logoer, emballage, websites samt tryksager så som magasiner, brochurer, præsentationsmateriale og bøger.
Jeg tænker og ånder visuelt. Min kompetencer ligger i at få ideen og æstetikken til at understøtte hinanden og gå op i en højere enhed. Jeg arbejder metodisk og grundigt og er lidt af en typografi nørd.